Fanden

Ifølge gammel folketro var Fanden som væsen en reaktion på kristendommens indtog i norden og væsnet var en skikkelse der tit blev forbundet med det højere samfundslag.

En skikkelse som gik i tøj som indikerede status.

Fanden var dog rimelig nem at genkende, da han jo havde spidse hjørnetænder, horn og en hale som forsøgtes at holde skjult i tøj og under en hat. Hvis man stødte på Fanden var det ikke ualmindeligt, at han ville prøve at lave en aftale som indebar at man afskrev sin sjæl til gengæld for rigdomme eller kødets fristelser. Fanden kan ikke sidestilles med Satan i religiøs forstand, da Fanden ikke som sådan er ond, men mere en som frister - og hvis man er listig nok, kan Fanden snydes i sit eget spil. Dog er Fanden forbundet med synd og de sjæle han får høstet bringes til helvedes port, men længere går Fanden ikke. Til gengæld er det her man finder Fandes Oldemor, som holder styr på de fordømte sjæle inden porten åbnes. Vi bruger ofte Fanden som bandeord, nogen mere end andre, og udtryk som ”Fanden tage det!”, ”Det var lige godt Fandens” og blot ”For Fanden da” kan tilskrives den gammeldags folketro.

Vi har vel også mange af os haft en arbejdsgiver på et tidspunkt i livet som var en ”Fandens Karl”.